På opfordring har pensioneret trafikassistent Vagn G. Stagård, der var fungerende stationsmester i Agerbæk fra 1961 til stationen lukkede i 1971, skrevet nedenstående:
Agerbæk Station beliggende mellem Bramming og Grindsted havde hovedspor, vigespor samt ladespor.
Ved ladesporet var der en vognvægt til vejning af lastbiler og anhængervogne. I min tid vejede vi hovedsageligt kartofler. Man kan vel undre sig over, at man havde etableret denne vægt på en forholdsvis beskeden station, men det må vel hænge sammen med behovet for vejning af tørv og formbrændsel, der på det tidspunkt var ret betydelig.
Ca. 200 m nord for stationen lå et vandtårn med vandkran til opfyldning af damplokomotiver.
Ved adgangsvejen til ladesporet var der en bom, som blev betjent fra stationen.
Spor og sveller lå i grus og sand. Denne ballast blev udskiftet med stenskærver i 1961. Medvirkning hertil har sikkert været indgået med Vestkraft om daglig kørsel med brunkulstog fra Søby til Esbjerg. De tunge tog har været mere end det gamle spor kunne holde til.
I 1958 var der etableret el-sikringsanlæg betjent fra kontoret, ligesom blinklys havde afløst de to ledvogtere i Ålunde og Debel.
Stationens personale bestod af en stationsmester, der også var postekspeditør samt kgl. måler og vejer, en trafikekspedient og en hjælpearbejder. Desuden kunne tjenesteformanden for Jylland og Fyn bevilge en ekstra ekspeditient i påkommende tilfælde.
Postkontoret bestod af tre postbude, og til vedligeholdelse af banelinjen var der ansat en baneformand, en banenæstformand og en banearbejder.
Signalanlæg og blinklys blev vedligeholdt af signaltjenesten i Bramming.
Stationen var betjent i tiden 7.00 til 22.00.
Stationsbygningen bestod af ventesal, stationskontor og postsorteringsrum med indgangsdør for personalet. Opvarmningen fik man fra to kakkelovne til træ og koks.
Arbejdet på stationen omfattede sikkerhedsarbejdet med togene, billet- og kortsalg samt oplysninger om pladsbestilling m. v.
Godsekspeditionen drejede sig først og fremmest om mange forsendelser af kartofler til København, Sverrig og Spanien. I vinterhalvåret skete det i isole-rede kølevogne.
Stykgodsekspeditionen blev i min tid varetaget af en DSB-lastbil, som udgik fra Esbjerg, men vi havde fragtberegning og bogføring af ankommet og afsendt gods.
De første år (efter 1961) havde vi meget afsendt gods, især møbler fra Elsted og Søren Thuesen. De kunne selv fylde en afhænger.
Vi havde tillige mange opringninger om afhentning af gods, også fra Glejbjerg og Tofterup, da disse stationer blev lukket.
Fra posthuset udgik der tre postruter. Kl. 7.30 kom toget med pakker, aviser, breve og værdipost. Postbudene sorterede den ankomne post, og vi førte postbudenes kontrabøger for anbefalede breve, opkrævninger og postanvisninger m. v. inden postbudene cyklede på deres ruter og hjælpearbejderen Chr. Damgård kørte ud i byen med banepakker og postpakker.
Postekspeditionen var åben fra 9.00 til 12.00 og fra 14.00 til 17.00. Posttoget afgik ca. 17.40. Der var nok at se til på dage med mange indbetalinger.
Om aftenen lavede vi kasseopgørelsen, avisregnskabet og ajourførte adresselisterne samt passede ekspedition af togene.